BLOCHBOGSTAVER
Mangler du ord til et website, en kampagnefilm eller et socialt medie? Til et manifest, en tone of voice eller et koncept, der skal udrette noget?
VELKOMMEN TIL
Jeg er Signe Bloch og har de sidste 11 år arbejdet som freelance tekstforfatter med BLOCHBOGSTAVER. Jeg udvikler brandstrategier og kreative koncepter, der bliver til tekster, som vil noget. Jeg holder sanseapparatet åbent, skaber tillid og giver plads til modspil. For det er ofte i det rum, vi finder den kreative retning, der gør forskellen. Jeg har mine egne projekter for små og store kunder, men samarbejder også med mange fine bureauer i København. Bag mig har jeg en række ansættelser på digitale reklamebureauer. Den første går tilbage til 2007. Jeg har haft mit eget lille bureau sammen med den bedste art director og har været gæstelærer på Kreativ Kommunikation (DMJX).
Ring endelig til mig på 25348884, hvis du får brug for noget fra hylderne herunder. Vi tales ved.
-
Ord kan gøre underværker, når brandløfter skal blive til virkelighed. Når et design skal hænge sammen, og når en CTA skal få nogen til at gøre noget. Jeg skriver den slags ord til fx websites, apps, avis-annoncer, mail-flows, kampagnefilm og sociale medier.
Jeg tester og kigger i tallene, så jeg kan skrive videre i den retning, der virker.
-
Jeg gør mig altid umage med at forstå og definere problemet. Med at komme hele vejen rundt om virksomheden, kulturen, produktet, løftet og positionen. Og jeg leder efter alt, hvad der kan gøre mig klogere på målgruppen.
Jeg tester og kigger i tallene, fordi jeg gerne vil vide, hvad der virker.
Det ender ofte med en række konkrete ideer til, hvordan strategien kan blive til virkelighed, som målgruppen møder i fx en mail eller på Instagram.
Andre gange er der brug for en grundig brandguide, der i detaljer folder strategien ud i fonte, billedstil, sprog, farver, et manifest og alt muligt andet.
Jeg har lavet brandguides til fx Mødrehjælpen, Noa Noa, BabySam, VIGGA og Molt Wengel.
-
Jeg har udviklet kampagnekoncepter på tværs af alle kanaler, tonaliteter og brancher siden 2007 – og bliver særligt begejstret, når det lykkes at fortælle noget kompliceret uendeligt enkelt.
Nogle gange kommer jeg ind midt i det hele og hjælper med at få konceptet helt på plads med de sidste sætninger – men jeg vil gerne lege med længe inden, der er sat punktum i briefen.
-
En tone of voice giver brandet en tydelig stemme i mødet med målgruppen og kan være med til at lade nogle lidt abstrakte termer (personlighed, værdier, visioner, position) bundfælde sig.
Jeg har arbejdet med tone of voice til fx dsb.dk, BabySam, VIA University College, DOT, Rejsekort og Mødrehjælpen.
MIT ARBEJDE
BabySam, Folkekirkens Nødhjælp, Sticks’n’Sushi, DSB, UNICEF, Forsvaret, VIA University College, Danmarks Naturfredningsforening, Restaurant Plates, Boxer TV, Fitness World, DOT, Julemærkehjemmene, Tivoli, Mødrehjælpen, Carte Noire, Lederne, Noa Noa, Flying Tiger Copenhagen, elselskabet Barry, Danica Pension, SEAS-NVE, Hjerteforeningen, Advokatfirmaet Thomas Brædder, PANDORA, Matas, Q8, Kiropraktor København, Marcher Markholt, Julemærkehjemmene, Cover Magazine, Podimo, You See, Mustache, Øresundsbron, Schønnemann Advokatfirma, Hanne Bloch, Ziik, VIGGA, Hummel og Rejsekort – går alt efter planen, kommer der en dag flere streger under mere arbejde.